For mange mennesker er deres bryllupsdag en af de største begivenheder i deres liv. Man har drømt om denne dag siden man var helt lille og har gået og planlagt det perfekte bryllup i mange år, hvorfor denne dag også skal være perfekt!
Vi mener, at brylluppet allerede starter ved invitationen, da den skaber det første visuelle indtryk af hvilken type bryllup der er i vente. Invitationen afspejler ligeledes bruden og gommen som par og deres romantiske drømme for deres store dag, hvor de skal sige ja til hinanden. Invitationen skal være personlig.
Modtager man en konvolut med et segl; ved man, at indholdet er af høj vigtighed. Og hvad er vigtigere end en invitation til at fejre kærligheden?
Om man bestemmer sig for at holde et afslappet bryllup, et moderne bryllup, et boheme-bryllup eller et traditionelt bryllup, så er en ting mere eller mindre sikkert; man skal bruge invitationer, bordkort, navneskilte og måske takkekort for at vise sine gæster sin taknemmelighed over at være med til at fejre den store dag.
Laksegl er en elegant og anderledes måde at udtrykke sig på, og det er en god måde at vise sin personlighed på samt skabe et tema for den store dag – Og som I nok ved, så ligger helhedsindtrykket i detaljen.
Ønsker du også at skabe et anderledes og personligt udtryk, så send jeres design til kontakt@theoldoffice.dk og vi vil besvare jeres mail hurtigst muligt – naturligvis helt uforpligtende.
Billede er taget fra etsy
Indhold til din bryllupsinvitation
For at hjælpe Jer med at gøre Jeres invitation helt perfekt, så har vi skrevet en lille guide med 10 ting I bør overveje at have med i jeres bryllupsinvitation.
#1. Jeres navne
Dette er selvfølgelig en af de mere åbenlyse ting at tilføje i bryllupsinvitationen.
#2. Dato og tidspunkt for jeres bryllup
Efter navne bør datoen og tidspunktet for brylluppet fermgå. Da dette er en vigtig oplysning er der ingen grund til, at lade gæsterne søge efter det. Da mange bryllupper bliver planlagt i god tid, er det en god ide at tilføje årstallet for brylluppet.
#3. Venue
Om man planlægger et bryllup i haven, eller et destinationsbryllup, så bør gæsterne blive oplyst om hvor de skal møde op. List navnet på det udvalgte venue, byen og adressen. Det kan være en åbenlys information for nogle gæster, men for langt fra kommende gæster er dette en stor hjælp. Hvis Jeres venue er gemt lidt væk, så er det også en god ide, at give gæsterne uddybende information. Som for eksempel-; “i baggården, bag den store blå bygning”.
Billede er taget fra papertreestudio
Billede er taget fra pinimg
#4. Påklædning/Dresscode
De fleste ønsker at informere gæsterne om graden af formalitet til brylluppet, så gæsterne på den måde er klar over hvad der er passende at tage på. De typiske dresscodekategorier, fra mest formel til mindst formel, er som følger; Galla, Black Tie, Morning suit, Mørkt kostume, Festlig påklædning og Afslappet påklædning.
#5. SU / Svar udbedes
De færreste holder deres bryllup som åbent hus, så et svar er ofte påkrævet. Den mest traditionelle tilgang er; at inkludere et svarkort i invitationen, med en udfyldt modtageradresse, som giver gæsterne muligheden for at svare om de deltager. I dag anvender langt de fleste dog digitale løsninger, såsom e-mail opkald og sms. Uanset hvilken løsning der vælges, så husk at inkludere en dato for svarfrist (SU), samt gøre gæsterne opmærksomme på at informere om antallet af deltagere. Sidst men ikke mindst, husk at oplyse Jeres kontaktoplysninger.
#6. Vielse og reception
Vielsen og receptionen bliver ofte afholdt et andet sted end selve festen. Derfor er det vigtigt, at oplyse gæsterne om de eventuelt forskellige lokationener. Husk at inkludere adresse og tidspunkt for de enkelte lokationer.
# 7. Website
Eftersom en smuk og håndgribelig invitation I manges øjne er en nødvendighed, kan en sådan kun indeholde relativt små mængder information før den kommer til at virke uoverskuelig og rodet. Derfor vælger mange par enten at lave deres egen hjemmeside eller oprette en Facebook side. Ved brug af digitale værktøjer åbner man op for mange flere muligheder, da disse værktøjer eksempelvis gør det muligt at uploade gavelister, informere om muligheder for overnatning, uploade billeder før og efter brylluppet – Alt sammen med mulighed for hurtig og nem kommunikation. Husk at tilføje URL’en til eventuel hjemmeside/Facebookside på invitationen.
# 8. Tidsplan for dagen
Da et bryllup ofte varer i mange timer og ofte foregår på forskellige lokationer, med mange ting som skal times og tilrettelægges, så er det en god ide, at oplyse gæsterne omkring tidsplanen. På den måde ved gæsterne hvornår de skal være klar på de forskellige lokationer – Dette giver ro på sjælen, både for brudeparret og for gæsterne.
# 9. Overnatningsmuligheder
Der er god chance for, at enkelte gæster kommer langvejs fra, hvorfor de har brug for overnatning. Hvis der er plads til at oplyse om overnatningsmuligheder i invitationen, så er dette en god ide. Ellers, som skrevet under “#7. Website”, kan disse informationer oplyses mere detaljeret via en hjemmeside eller Facebook side.
# 10. Toastmaster
Der er tradition for, at flere gæster dukker op med et indslag eller en tale, hvilket skal indpasses i en stram tidsplan. For at gøre livet nemmere for både toastmaster og gæster og for at starte kommunikationen mellem parterne tidligt, foreslår vi, at oplyse navn og evt. kontaktoplysninger på Jeres toastmaster.
Guide til anvendelse af laksegl
Har du aldrig benyttet et laksegl, eller mangler du inspiration til tips og tricks, så har vi også skrevet en lille guide til hvordan man anvender et laksegl.
Har du spørgsmål eller kender du til andet vigtig indhold til bryllupsinvitationen, så tøv ikke med at dele dine tanker i vores kommentarfelt nederst på siden. Vi håber du fandt denne artikel brugbar og glæder os til at se dig igen.
The Old Office
-Make it personal
Læg en kommentar